3 unge sunhedsprofessionelle

Ema: fra Kroatien til Danmark

Mercedes and Jorge with their daughter Silvia
D

A KROATIEN kom med i EU, opstod der et slags rekrutterings­marked, hvor rekrutterings­agenter fra forskellige europæiske lande søgte efter speciallæger til Norden. Jeg havde egentlig et fint job, men jeg ansøgte alligevel. Det første jobtilbud, jeg fik, var igennem MediCarrera, og selvom jeg løbende fik flere forskellige tilbud, så var det tilbuddet fra MediCarrera, jeg valgte at tage imod.

Oprindeligt blev jeg rekrutteret til en stilling som psykiater i Ålborg, men da det gik op for MediCarrera, at jeg allerede arbejdede i retspsykiatrien, og havde arbejds­erfaring fra blandt andet fængsler, blev jeg tilbudt en mere relevant stilling i retsspykiatrien. Så gik processen igang, jeg var til interviews i Danmark og fik oplevet landet indefra.

Mine kommende kolleger på hospitalet var rigtig åbne og hjælp­somme. Da jeg kom på besøg havde jeg interviews hele dagen, og bl.a. klinik­chefen fulgte mig konstant den dag – og når jeg ved, hvor travlt der er på afdelingen, så ved jeg, at det var en stor gestus fra deres side at bruge så meget tid på at få mig til at føle mig godt tilpas og vise mig så meget interesse.

På den første tur til Danmark fik jeg også en tur rundt i byen og en masse praktisk information – bade om bylivet og arbejdslivet. Min største bekymring var, om min datter ville trives i Danmark. Derfor undersøgte jeg selv uddannels­esmulighederne for hende, og fandt frem til en international linje på en af de lokale skoler. Imens jeg studerede dansk, inden jeg flyttede til Danmark, gik min datter på inter­national skole i Kroatien. Dét, at hun kom fra en international skole og begyndte på en inter­national linje i Danmark, gjorde overgangen nemmere for hende.

Da jeg besluttede at flytte til Danmark, og tog med på studieturen, gik jeg som sagt på nettet og undersøgte alt, jeg kunne finde ud af om Danmark. MediCarrera hjalp med det logistiske, sproget og kontakterne og autorisationen. Hele processen var velorganiseret og godt planlagt. Det vigtigste var, at det ville være nemt for min datter, og at overgangs­fasen skulle være så gnidningsfri som mulig. Jeg var nysgerrig efter at prøve noget nyt, og undersøge denne her del af Europa, men jeg ville ikke have gjort det, hvis det skulle have været på bekostning af min datters velfærd.

Den første tid i Danmark

Den første tid gik fint. Jeg har fra start af været besluttet på, at min datter og jeg skulle træffe beslutningen om at flytte til Danmark sammen. Da Kroatien kom ind i EU, og det blev en mulighed for læger at få konverteret sine diplomer, var det nemt at flytte og få autorisation til at praktisere som psykiater. Mit indtryk er, at hvis et hospital i Danmark mangler en kandidat til en specifik speciallægestilling, så får man, som den udvalgte kandidat, hjælp til en masse forskellige praktiske forhold.

Folk i Danmark er meget venlige. De forventer, at du lærer dansk, men er meget meget tålmodige. Når man flytter til Danmark, kommer man gratis på sprogskole fra kommunen. Sprogskolen i min kommune bruger de samme danskbøger, som MediCarrera gør. På den måde har jeg kunne fortsætte med danskunder­visning efter arbejde, to gange om ugen.

Hvad bolig angår, så udlejer dette hospital lejligheder til lægerne, og det er faktisk en nem løsning – for hvis der opstår problem­atikker med lejligheden, får man hjælp med det samme.

MediCarrera vidste på forhånd, hvor jeg skulle bo, og halvandet år efter vores ankomst hertil er vi faldet helt til. Under flytningen til Danmark kom der ingen praktiske overraskelser, alt var organiseret til mindste detalje, hvilket gav en masse tryghed, særligt fordi jeg ikke kendte nogen i Danmark. Siden hen har jeg fået en del forskellige veninder, og min datter har fået venner i skolen og bliver inviteret med til fødselsdags­fester og andre sociale arrangementer.

Det gode og det svære ved at bo i Danmark

Det eneste, jeg savner rigtig meget ved at være flyttet til Danmark, er min bil, fordi min bil kun var tre år gammel. Det var dyrt at tage bilen med, fordi man skal betale høje skatter for biler i Danmark. Så det var bedre at sælge bilen og købe en ny bil i Danmark. Bilen har jeg dog stadig i Kroatien, og jeg sparer op til at tage den med til Danmark. Grunden, til at jeg savner bilen i Danmark, er, at jeg har haft bil hele mit liv. Jeg plejede at bruge bilen hver dag – på indkøb, til skole, til arbejde. Nu skal vi vænne os til at cykle til super­markedet. Rent logistisk synes jeg, at det er svært at lave store indkøb, når man er på cykel. Nu handler jeg i supermarkedet hver anden dag. I Kroatien handlede jeg blot en enkelt gang om ugen.

Jeg har ikke nogen fryser i lejligheden, og jeg ville gerne købe en, hvis det ikke var svært uden en bil. Så at leve uden en bil er det sværeste ved at være flyttet til Danmark.

Infrastrukturen i den offentlige transport er god i Danmark, og det siges, at det ikke er nødvendigt at have bil i Danmark, men jeg synes at det ville være nemmere hvis jeg havde min bil med mig.

Det var nemt at få vores CPR-nummer. Man afleverer bare sine papirer og venter 2-3 uger. Dernæst kommer de papirer, som man skal tage med ned på kommunen – og så får man sit CPR-nummer. Efter halvanden måned havde vi alle de papirer, vi havde brug for. Man kan med fordel søge om det blå sygesikrings­kort i sit eget land, inden man rejser. På den made er man dækket af sin sygesikring i overgangs­fasen, så man ikke står uden læge, imens man venter på sit CPR-nummer. Når man endnu ikke har CPR-nummer, kan man ikke få fjernsyn og internet, så det skal man være forberedt på. Det gjorde det svært at følge sprogskurset online, og jeg var nødt til at cykle til biblioteket for at få wifi.

Det var svært at forstå, hvad danskerne sagde til at starte med, og det var derfor svært at tale med internet­selskabet. Der er mange forskellige internet­muligheder og TV-pakker. Man bliver bundet af abonnementer i omkring 6 måneder, når det kommer til internet, og det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvad man underskriver.

En god begyndelse

Vi fik en god begyndelse på livet i Danmark, fordi den praktiske del af flytningen gik rigtig fint. MediCarerra betalte for flytningen og lastbilen. Lastbilen kom med tingene til tiden og hjalp os med at flytte ind i vores nye hjem. Vi har et dejligt hjem med have, god udsigt og masser af plads – det er en stor forandring, i forhold til, hvordan vi boede i Kroatien.

Mine naboer er også rigtigt venlige, og lige da jeg var kommet til landet, viste de mig hvor de nærmeste super­markeder lå, og hvordan man fandt frem til centrum af byen fra vores hjem.

Da jeg begyndte at arbejde i marts måned, havde jeg min første patient efter tre uger. Indtil da havde jeg fulgt en kollega konstant. Derefter trådte jeg i kraft som overlæge på hendes afdeling. Jeg lyttede til hendes samtaler med patienterne, og hendes samtaler med kolleger under forskellige møder. Efter tre uger talte jeg selv med patienterne. To måneder efter fik vi fordelt patienterne ligeligt imellem os, og jeg fik mine egne faste patienter. I august begyndte jeg selv at skrive udskrifterne til statsadvokaten. Nu skriver jeg også selv henvisningerne, og jeg har en god sekretær, som hjælper mig med de sproglige fejl.

Patienterne var fra begyndelsen rigtig venlige. Mine patienter er ikke på afdelingen frivilligt. De er dømt til behand­lingen, og jeg er nødt til at sige nej til dem nogle gange. Vi har rigtig mange udenlandske patienter og en masse personale som også er udlændinge. Det er derfor ikke svært at komme ind som udlænding på afdelingen. Faktisk er Danmark fuld af udlændinge. Det er nok derfor, at danskerne er så tolerante og tålmodige.

Danskuddannelsen

Sprogskolen var god, men også meget intensiv og hård. Vi skulle lære meget på kort tid. Personligt synes jeg, at det var meget hårdt, men jeg havde en medstuderende, som var yngre end mig, og det gik bedre for hende. Måske var jeg for gammel til at lære sproget så hurtigt. Jeg er 41 år. Jeg går stadig på sprogskole i Danmark, selvom det ikke længere er nødvendigt. Jeg vil gerne blive ved med at lære og rette de små fejl, jeg stadig har. Jeg går på sprogskole sammen med mennesker, som har været i Danmark i tre år, og jeg har lært dansk meget hurtigere end dem.

Et par gode råd

Hvis jeg skulle give et godt råd til hospitalerne, så ville det være, at de kunne sænke sprogkravene lidt og sørge for, at deres nye medarbejdere supplerer deres arbejdsliv med sprogskole, når de er kommet til Danmark. Måske kunne MediCarreras sprogskole også foregå over længere tid. Sprog­skolerne i Danmark er også rigtig gode, og generelt tror jeg, at det danske sprog er så kompliceret, at man har brug for en speciel struktur til at lære det.

Det er for hårdt for et barn at lære et sprog på så kort tid hvis barnet er 12 år gammelt og derfor valgte vi, at min datter skulle lære dansk, efter vi kom til Danmark. Sproget var svært for hende, men vi er glade og tilfredse i Danmark. Når min datter savner sine veninder og familie i Kroatien, kan hun nemt rejse afsted og besøge dem. Der er nemlig gode og billige flyforbin­delser imellem Danmark og Kroatien. Vi holder derfor en rigtig god forbindelse med vores familie og venner i Kroatien, og det er dejligt, at det er nemt at holde kontakten. Min datter fik hurtigt venner i skolen, så det var en god begyndelse for hende også. Hun tager som sagt med til fødselsdagsfester og sociale arrangementer med sine klasse­kammerater, og jeg har også fået en håndfuld gode veninder i Danmark også. Nogle gange er vi hjemme hos naboerne til frokost, og vi får til tider også vores naboer på besøg hjemme hos os.

Livet fremover

Der er mange forskellige aktiviteter i vores by, og vi oplever hele tiden noget nyt og interessant kulturelt. Jeg er tilfreds med at bo, hvor vi bor, fordi det er en aktiv og livlig by – hverken for stor eller for lille. Byen har alt, hvad man har brug for for at have høj livskvalitet. Danskerne dyrker meget motion og deltager i mange kulturelle aktiviteter. Jeg cykler og løber, og hver weekend er der interessante arrange­menter, som jeg kan deltage i. Jeg dyrker yoga og er medlem af roklubben. Min datter går til ridning. Vi lever ligesom vi gjorde i Kroatien, men med højere livskvalitet. Det eneste vi mangler her, er min bil. I Danmark har vi fået økonomisk frihed, og vi kan tage ud at rejse rundt omkring i verden på ferie.

I Danmark har man mange uddannelser, og på hospitalet får vi hele tiden hjælp til at efteruddanne os og til at bibeholde en høj arbejdskvalitet. Jeg har fået efter­uddannelser, som hospitalet har betalt, og jeg har været med på forskellige medicin­faglige konferencer. MediCarrera har overholdt alle aftaler, løfter og deadlines, og jeg har været tilfreds. Jeg blev overrasket over, at alle i Danmark var så venlige, hjælpsomme og tålmodige, og havde fuld forståelse for min situation. De forventede ikke, at jeg talte dansk uden fejl eller begyndte at fungere hundrede procent fra første dag på arbejdet. De ved, at det tager tid at falde til.

Det er vigtigt at sørge for, at alle i familien er tilfredse, og det er rigtig vigtigt, at man planlægger med sin partner og børnene, så alle er enige om processen og føler sig inkluderede.